Velkommen til FYR, som vi kalder os i daglig tale. Med over 100 år på bagen er vi Fyns ældste rideklub, beliggende på Tarupgårdsvej 3 i det nordvestlige Odense. Vi består af en mangfoldig gruppe af elevryttere og private opstaldere og lægger vægt på fællesskab, aktivt foreningsliv og selvfølgelig hestene.
Sæt allerede nu X i kalenderen! Søndag den 11. maj inviterer vi til arbejdsdag – en hyggelig og aktiv dag, hvor vi i fællesskab giver området omkring rideskolen et løft. Både store og små er meget velkomne, men børn under 13 skal følges med en voksen 😊
Jesper står for koordineringen, så du kan trygt møde op med godt humør og gerne lidt værktøj i hånden.
Medbring gerne:
Græstrimmer, koben, arbejdshandsker, græsslåmaskine eller andet nyttigt værktøj – hvis du har.
Dagens opgaver:
🔨 Nedrivning af det gamle skur
🚛 Bortskaffelse af dommertårnene
🌿 Forskønnelse af området omkring rideskolen
Der bliver sørget for både morgenmad og frokost, så der er energi til dagens strabadser.
Vi glæder os til en dag med fællesskab, godt humør og dejlig stemning! 🎉
Kære alle,
Torsdag den 24. april kl. 07.00 går SJ-baner i gang med at etablere vores nye udendørsbane – og det glæder vi os rigtig meget til!
I den forbindelse vil der i de kommende 8 hverdage være aktivitet med maskiner, og det vil desværre medføre noget støj og kørsel i området. Vi beklager de gener, det måtte medføre – arbejdet kan desværre ikke udføres på anden vis.
Lad os alle tage det med godt humør og hjælpe hinanden igennem anlægsperioden.
/FU, Bestyrelsen og DSI
Vi har nu haft vores første FU-møde, og vi kan med glæde præsentere det nye FU-hold:
Line Skov Meyerhoff – formand 👊🏻
Jesper Lund Nielsen – næstformand 👍🏻
Linette Halskov Aaberg – kasser 💸
Kristine B. Hansen – sekretær 📝
Lena Sønder Snogdal – FU-medlem 🤓
Mads Meyerhoff – FU-medlem 🤓
Inden sommerferien har vi planlagt følgende møder:
📅 Mandag den 5. maj: FU-møde
📅 Mandag den 2. juni: FU-møde + møde med forpersonerne for de forskellige udvalg og DSI 😊
Har du noget på hjerte, eller er der noget, du gerne vil vende med os?
Så tag endelig fat i os i stalden – vi vil meget gerne høre fra jer!