Opstaldning

Bliv opstalder på FYR

FYR tilbyder opstaldning i vores lyse stald med bokse på 3x3,5 m. Stalden er sikret med røgalarmer og branddøre samt videoovervågning. Desuden er der ventilationsanlæg for at sikre et godt indeklima.


Nogle af boksene har vindue, der kan åbnes ud til den udendørs ridebane, og alle bokse strøes med træpiller for at sikre et sundt staldmiljø. Vi muger boksene seks gange ugentligt (mandag-lørdag)


Alle dage i ugen fodrer vi tre gange dagligt med fuldfoder (Duvil basis) og wrap, og hver enkelt hest har individuel foderplan.


Der er mulighed for både heldags fællesfold og ene timefold samt ind og udlukning. Se de forskellige muligheder her.

Som opstalder på FYR får du adgang til alle vores dejlige faciliteter.


Vi tager gødningsprøve på samtlige heste i stalden to gange årligt og giver ormekur efter behov. Betalingen opkræves på faktura sammen med opstaldning.


Ønsker du en boks på FYR, eller har du spørgsmål vedr. opstaldning, så kontakt kontoret på kontor@fyensrideklub.dk.


Vi afholder både D,- og C-stævner og hyggelige arrangementer, som fx fællesspisning og gode fester.


Selvom vi ligger tæt på Odense centrum, er der stadig mulighed for en tur i skoven på hesteryg. Fra Tarupgård udgår et vidtstrakt net af ridestier gennem skovene i ådalene ved Stavids å og Ryds å.


Stierne giver mulighed for turridning over Villestofte til Paarup og via Langesøstien helt til Langesøskovene. Der er også mulighed for at ride gennem Næsby Mose til Kirkendrup og videre til den nye skov ved Næsbyhoved-Broby. 

I bundmenuen på denne side finder du en skrivbar version af vores opstalderkontrakt. Husk at downloade den til egne pc for at kunne udfylde den.      


Som opstalder skal du være medlem af klubben. Se vores priser i den samlede prisliste nederst på siden (i bundmenuen).

Her er plads til alle fra hyggerytteren til konkurrencerytteren.

Frist for opsigelse af boks 

Opsigelse af boks skal ske skriftligt og med minimum en måneds varsel til den sidste i måneden. Ønsker du at være ude af boksen inden 1. marts, skal du senest opsige boksen den 31. januar.


Frist for udmeldelse af FYR

Udmeldelse af Fyens Rideklub kan ske ved skriftlig henvendelse senest d. 30. november.


Du vil i så fald være udmeldt ved årets udløb.