Opstaldningskontrakt

Følgende vilkår gælder

  1. Opstaldningsperioden træder i kraft på ovenstående dato og er herefter opsigelig med en måneds varsel af begge parter. Opsigelse sker inden d. 1. i måneden med fraflytning inden efterfølgende første.
  2. Ved indgåelse af kontrakten betales et depositum svarende til en måneds opstaldning i boks, jf. samlet prisliste.
  3. Betaling sker månedsvis forud til klubbens gældende prisliste. Forhøjelse af prisen kan ske med en måneds varsel til den første i måneden.
  4. Såvel hestens ejer som evt. låner/ bruger hæfter for udeståender med Fyens Rideklub.
  5. Lejer kan ikke fremlejeboksen til tredjepart.
  6. Ved opstaldning med selvpas sørger du selv for mugning.
  7. Som opstalder på Fyens Rideklub skal din hest være fritaget for konsum. Dette iht. veterinærmyndighederne og gældende love og regler om hestehold og medicinering
  8. Ved underskrivning af kontrakt bedes du aflevere en kopi af første side i hestepasset og en underskreven kopi af medicinsiden (s. 42), hvor det fremgår, at din hest er fritaget fra konsum. Dato for indgåelse af kontrakten: For hesten/ ponyen: Fyens Rideklub | Tarupgårdsvej 3 | 5210 Odense NV | 22 19 34 24 | kontor@fyensrideklub.dk Dato og underskrift, opstalder Dato og underskrift, Fyens Rideklub.
  9. Opstalderen skal ved denne aftales indgåelse og under hele opstaldningsperioden have tegnet en gyldig forsikring til dækning af udgifter til dyrlæge samt forsikring til at sikre sygdomme, liv og førlighed, herunder skrammer og skader for en værdi svarende til hestens værdi under opstaldningsperioden. Fyens Rideklub er ansvarsfri for ethvert tab som følge af hestens sygdomme, liv og førlighed, herunder skrammer og skader, såfremt tabet ville have været dækket af en behørig forsikringsdækning jf. ovenfor. Dette gælder ligeledes udgifter til dyrlæge.
  10. Du skal sørge for ordentlig røgt og pleje af din hest. Herunder at tilkalde smed eller dyrlæge, når dette skønnes nødvendigt.
  11. Du skal afholde udgifter i forbindelse med fælles ormekur m.m.
  12. Du skal rette dig efter rideklubbens ordensregler.
  13. Du må ikke modtage undervisning på Fyens Rideklub af andre end stedes ansatte med mindre dette er aftalt med Forretningsudvalget (FU).
  14. Vaskemaskinen kan benyttes mod betaling, jf. gældende prisliste.
  15. Klubben forestår fodring med tørfoder og strøelse samt udmugning af bokse i hverdagen - vi anmoder opstalder om selv at gå boksen igennem i weekender og helligdage.

Krav om tilgængeligt hestepas

Fra 1. jan. 2016 er der krav om, at hestens pas opbevares samme sted som hesten eller i modsat fald, at passet kan gøres tilgængeligt for inspektion på maksimalt 15 minutter. Fyens Rideklub tilbyder at opbevare passe i skab med kodelås, som er placeret ved kontoret. Passet afleveres samtidig med hestens ankomst. Ønsker du som opstalder selv at opbevare passet bedes du skriftligt meddele dette til rideklubbens daglige leder med angivelse af kontaktdata, så personalet kan rekvirere passet inden for den ovennævnte tidsangivelse. Eventuelle udgifter som følger af manglende fremvisning af pas ved inspektioner er Fyens Rideklub uvedkommende.

Klubben er ikke forpligtet til at

  1. Påtage sig ansvar for hestens evt. sygdom, liv eller førlighed - herunder skrammer og skader, som hesten måtte pådrage sig under opstaldningen.
  2. Være i besiddelse af forsikring, som dækker din hest, sadeltøj eller andet udstyr. Klubben er i besiddelse af de lovpligtige forsikringer.