Det er ikke tilladt at lege, løbe eller råbe i stalden.
Ryttere i elevskolen og gæster i følgeskab med disse skal bære hjelm i stalden, hvis de er under 18 år. For at opholde sig alene i stalden skal medlemmet have taget ryttermærke 1 eller have viden svarende dertil.
Opsadling af heste skal ske i midtergangene eller ved kæderne øverst i stalden. Hesten skal være fastspændt eller som minimum holdt i grime/træktov/trense. Ingen løse heste i stalden og ingen heste uden opsyn på striglepladser.
Alle fejer og rydder op efter sig selv på staldgang og i vandspiltov – både før og efter ridning.
Staldgangene må ikke bruges til opbevaring af redskaber, striglekasser mv.
Solariet må kun benyttes af opstaldere. Solarie og vandspiltov er som udgangspunkt ikke til klargøring og opsadling, men der kan være sikkerhedsmæssige undtagelser. Der skal dog altid gives plads til heste, der skal vaskes/tørres.
Ingen langtidsparkering af heste på staldgang, i vandspiltov og ved solarium.
Staldens åbningstider er:
Mandag, onsdag og fredag: 07.00 – 21.30
Tirsdag og torsdag: 07.00 – 22.00
Weekend og helligdage: 07.00 – 19.00 Det forventes, at staldens åbningstider overholdes, og at sidste rytter er færdig i god tid inden lukketid.
Op- og nedstigning skal ske i ridehus eller udendørs – ikke i stalden. Undtagelse er, hvis man skal mellem ridehal 1 og udendørs.
Der må ikke lukkes to heste/ponyer i samme boks på samme tid.
Fodring sker tre gange dagligt: Morgen kl. 07.00, frokost kl. 13.00 (kl. 12.00 i weekend og helligdage) og aften en time før stalden lukker.
Det er ikke tilladt selv at tage wrap, foder eller træpiller. Kontakt personalet/staldvagten ved behov.
Godbidder må kun gives til FYRs elevheste eller opstaldede heste, hvor ejeren har godkendt det.
Ridning og øvrig færdsel i haller og på udendørsbanen
Skridt skal ske enkeltvis på hovslaget på venstre volte. Hvis alle skridter, kan der rides flere ved siden af hinanden.
Man rider venstre mod venstre.
Ved samtidig ridning og undervisning skal der udvises hensyn til den, der modtager undervisning.
Der skal udvises hensyn til de ”svageste” i ridehallen.
Trækning med syge/halte heste i ridehus bør ske, når der er færrest ryttere til stede. Trækning foregår langs hovslaget på venstre volte og helst med trense.
Longering må kun ske i hal 2, boblen eller rotunden (hal 1 kan bruges ved dyrlægetjek).
Ingen løse heste på udendørsbanen eller i hal 1. I hal 2, boblen og rotunden må løse heste kun være under opsyn i kort tid.
Springryttere under 18 år skal bære sikkerhedsvest.
Ridehjelm, godkendt efter gældende standard, skal bruges ved al ridning.
Det er ikke tilladt at rykke/flå/save hesten i munden med biddet.
Pisk og sporer må kun bruges korrekt og aldrig uhæmmet.
Der skal altid bæres sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning og håndtering af hesten.
Musik i ørerne og samtaler skal tillade opmærksomhed på andre ryttere.
Hesten må kun rides iført trense, hackamore eller kandar.
Børn/unge under 18 år må ikke springe uden opsyn af en voksen.
Hestepærer i ridehuset skal samles op med det samme.
Ridning uden for klubbens område
Hesten skal som minimum have trense på.
Rid ikke tur alene, medmindre der gives besked i stalden, og medbring altid mobiltelefon.
Unge under 18 må ikke ride tur alene.
På- og afskridtning på ”Lille Runde” er tilladt ved besked i stalden.
Skabs-, sadel- og foderrum
Som hovedregel er der kun et skab pr. boks.
Hold orden og luk skabet, når det ikke bruges.
Beskidte dækkener må ikke opbevares i sadelrummet.
Udstyr i hal 2 skal kun opsættes efter aftale med kontoret.
Brug af skridtbånd
Skridtbåndet må benyttes af alle opstaldede heste.
Reservationstider findes på tavlen bag skridtbåndet. Overskredet tid på over 10 min. annulleres.
Hesten skal fastspændes under brug, og båndet skal rengøres efter brug.
Folde
Græsfolde kan benyttes i sæson efter staldmesters åbning.
Jordfolde må benyttes indenfor åbningstiden.
Ingen stråfoder på foldene.
Fold bag laden er forbeholdt elevheste.
Trækning af maks. to heste er tilladt med godkendelse.
Heste skal have grime eller halsrem på på fold.
Parkering
Personbiler skal parkeres ved hovedindgangen.
Trailerparkering henvises til grusområdet.
Cykler skal parkeres ved rotunden.
Hunde
Hunde skal føres i snor og må ikke efterlades uden opsyn.
Ingen hunde i cafeteriet.
Alkohol og rygning
Alkohol er kun tilladt ved specielle lejligheder og efter endt ridning.
Rygning må kun foregå ved bord 2 foran stalden.
Cafeteria
Cafeteriet må benyttes, men alle skal rydde op efter sig.